Lokal og velkendt
Olfert & Ofelia er en velkendt og værdsat butik i lokalområdet, der de seneste 15 år har været beliggende i Hørsholm Midtpunkt.
Vi er en familieejet ungdoms- og børnetøjsforretning med passion for mode og drive for god kundeservice.
Her på vores hjemmeside kan du shoppe lækre styles fra Kenzo, Tommy Hilfiger, Ver de Terre og mange andre populære, velkendte mærker fra 0-16 årsalderen.
Vi har også en Instagram og Facebook-profil, hvor du som kunde kan følge med når vi får nye varer, lancere tilbud og afholder konkurrencer.
Historien bag Olfert & Ofelia
Vi overtog butikken i 2019 efter at Meryem blev opmærksom på, at den tidligere ejer havde sat butikken til salg.
Meryem havde været deltidsansat i butikken siden 2016, og havde forelsket sig i butikken og det lokale liv som butikken var en del af. Baria havde altid drømt om at have en børnetøjsforretning, så det passede som hånd i handske, da vi fik muligheden for at overtage butikken.
Vores passion og drive for mode skulle senere vise sig at være guld værd, da det lykkedes os at komme helskindet igennem flere omgange med coronarestriktioner. I dag forsyner vi fortsat stolt lokalområdet med den nyeste børne- og ungdomsmode, hvilket vi håber vi kan blive ved med de næste mange år.
Den daglige drift af butikken administreres af Baria, der er ansvarlig for alt fra indkøb til personale. Meryem hjælper til i BackOffice og er bl.a. ansvarlig for Instagram og Facebook samt diverse aftaler med influencere.
Som makkerpar komplimenterer vi hinanden rigtigt godt, og vi elsker butikken, hvilket vi næppe tror vores kunder er i tvivl om!
Vi håber du har lyst til at handle hos os, og du skal vide, at vi værdsætter hver eneste én af vores kunder, da vi ved de ikke hænger på træerne.